Hvad laver man en regnvejrs-lørdag?

Svar: skriver på bloggen igen (efter lang tids forsømmelse!, vil Karl sige)

Ugen er gået med arbejde, forpustelse (maven bliver mere og mere udspilet), bilkørsel, et besøg, en frokostaftale og en fødsel... forklaring følger.

Puha! Jeg synes, det er hårdt at blive forpustet bare ved at sidde på sin kontorstol og at have for lidt plads i sit maveskind uden at have spist noget... Nå, det må vel betyde, at Lillen har det godt og tager på i vægt her 6. 1/2 måned fra begyndelse. Den gør i hvert fald dagligt mere eller mindre opmærksom på sig selv med små spjæt og spark. Min vægt siger lige nu 56 kg. og omkredsen 86 cm. - en forøgelse på hhv. godt 7 kg. og 20 cm - gad vide hvor meget mere...?

Har haft travlt på arbejde i forgangne uge: lønnen har drillet og flere kolleger afholder ferie. Desuden er vi bagud med afstemningerne og jeg skal i gang med halvårsregnskabet sammen med min chef i næste uge. Derfor tog jeg lige nogle timer på arbejde igen i dag, mens Karl fortsatte i bilen (hurra for den, når det er regnvejr!) ned i byen for at se efter en fjernsynshylde og nogle plastic-kasser til tøj.

Bilen er blevet flittigt brugt de seneste dage, hvor vi har haft en del regn og gråvejr. Det er en frygtelig vanedannende luksus! Forhåbentlig bliver vejret snart sommerligt igen, så vi kan få motion af vores daglige gåtur til og fra arbejde.

Onsdag fik vi igen lejlighed til at hygge sammen med Mads og Rebecca, da vi havde fået en middagsinvitation til gullasch og kokostoppe til kaffen. De var taget på en 3-ugers sommerferie til Danmark og Spanien (Barcelona) samme dag, som vi kom hjem fra ferie, så der var gået et stykke tid siden sidst vi mødtes. Det var hyggeligt som altid.

Torsdag havde jeg en frokostaftale med Anette på Café Esmeralda i byen. Vejret var dårligt, så Karl fik lov at komme med, så han kunne hente mig (i bilen). Anettes kæreste Kasper kom derfor også med. Anette var meget højgravid og ville blive 'sat igang' om tirsdagen, hvis der ikke var sket noget inden. Det gjorde der allerede i går fredag, hvor jeg fik sms om, at hun havde fået en lille Emilia. Anettes mor, Torbens kusine Kirsten, skulle netop ankomme fra Danmark i går, men jeg ved endnu ikke, om hun kom i tide til den store begivenhed. Karl og jeg glæder os meget, til at se Anette med den lille.

I morgen skal vi endelig prøve den meget omtalte brunch på Restaurant Nipisa i byen og håber derfor at vi kan holde sulten fra døren indtil kl. 11 i morgen formiddag. Karl har lagt kylling i lage til sprængt kylling i aften, så den må vi spise godt af...