Karl i Østgrønland (del 3)

Onsdag formiddag i Tasiilaq (tidl. kaldet Ammassalik) var vi klar til afgang med rute-helikopteren ud til Kulusuk. Vi fik checket bagagen ind (en stor kasse bl.a.) og hjulpet Theresia og Mikkel med at flytte til en anden indkvartering. Henrik fik krejlet sig til en plads på forsædet ved siden af piloten, jeg sad lige bag ved midt for. Så vi fik en super tur ud til lufthavnen, og kunne bl.a. se, at helikopteren også havde en Garmin GPS system for luftfart installeret magen til det test-program Henrik havde leget med på vores bærbar, sejt nok...

I Kulusuk var det ringe vejr og vi havde nogle timer at skulle slå ihjel inden den videre færd. Derfor snakkede vi med lufthavnspersonalet og fik en fornem assistance med egen chauffør, mens jeg og Henrik i tørvejr inde i bilen kunne markkontrollere det regnvåde område. Vi kørte også rundt på lufthavnsbanen for at finde ud af, hvor Mikkel og Theresia kunne etablere fikspunkter senere på ugen. Det var rigtig skægt at køre rundt på landingsbanen, hvor ellers kun flyene kommer - det var en lang lang grusbane med gule og blå lys blandt andet. Vi fandt nogle gode steder: en betonbro, et mastefundament og en kraftig sten + nogle gode billeder... Inde i lufthavnsbygningen fik vi os også en hyggesludder med personalet samt en kop kaffe og en times tid efter boardede vi den islandske flyver mod Constable Pynt.

I timerne op til havde jeg flere gange snakket med den bagage ansvarlige angående nogle kasser, som nogle uger forinden var sendt med fragt i retning mod Ittoqqortoormiit/Scoresbysund. Kasserne indeholder seismisk udstyr, som vi og vores kollega Frits skal bruge senere. Men de ville ikke tage dem med pga. overvægt, selvom jeg tiggede og bad. Men i sidste øjeblik på vej ud til flyveren fik jeg ham overtalt til, at jeg kunne åbne en kasse og finde vores totalstation til opmålingerne. Så vi gik ud i bagageafdelingen og kravlede ind til kasserne: Ikke i den første kasse, men lige dér i den næste! Hurra!, og så ind i flyveren og mod Constable Pynt.

Flyveturen gik fint, og der var god plads til at brede sig og vi landede fint i Constable Pynt. Landskabet og flyvepladsen er helt speciel. Der er meget tørt og ikke noget fast fjeld: Det er noget løst og leret noget med knolde og flydjord. Der er tørt ved flyvepladsen, men masser af sne på den anden side af den fjord flyvepladsen ligger ved og indtil for en dags tid eller to siden var der is på fjorden; men de havde også haft kraftig vind, så isen var gået og slæde- og snescootersæsonen slut. Det betød også, at Arina Arctica, der tidligere havde forladt Tasiilaq kunne komme ind efter at have redet stormen af.

Vi ventede en god times tid i lufthavnens venteværelse, og imens mødte Henrik sin gamle fugle-ven David, der er biolog og fugleekspert i DMU. Han og hans yngre kollega optæller fugle i Nationalparken nord for Constable Pynt og helt op til Grønlands nordspids. De havde set mange slags fugle og også Grønlandshval. Siden skulle de videre til Station Nord. Jeg faldt også i snak med en fuglemand fra Wales, der var på ferie, og en geolog-pige fra Schweiz, der bor i Ittoqqortoormiit med egne hunde. Hun var meget flink og skulle også hjælpe os til rette i indkvarteringen. Vi mødte også Karsten inden han skulle videre til Island med vores flyver.

Men så skulle vi afsted med helikopteren og efter opfordring fra Henrik fik jeg snydt mig til en plads på forsædet til venstre for piloten. Det var bare super, jeg fik spændt mig fast og fik ørebøffer med radio på - total cool. Og efter piloten og jeg havde gennemgået startproceduren og justeret lidt på nogle kontakter fik vi rotorerne igang og maskinen i luften, krængede ud rundt om lufthavnsbygningerne og henover fjorden, over over passet mellem bjergene og hen mod Ittoqqortoormiit, hvor det store røde skib Arina lå på rhed. Helt cool fik vi landet den 2x684 hestes Bell 222u på byens heliport, mens byens ungdom tog i mod os. Herlig oplevelse...

Siden fik vi indkvarteret os i et fint, nyindrettet hus med det hele, og kunne nyde det rødmende aftenlys i byen, der er to timer foran resten af Grønland i tidszone med Island. Torsdag gik vi stille og roligt rundt i byen og markkontrollerede og nød det tilbagevendte, gode vejr. Jeg fik tid til at slå et smut forbi kommunen og snakke med Rolf om kort m.m. samt fotograferet og snakket med nogle hundehvalpe. Et par frække halvstore hvalpe var særligt interesserede i hhv. mine snørebånd og mit bukseben, mens et nærmest nyfødt, pelset kuld tumlede rundt på usikre ben under en trappe. Meget nuttede... Ellers var der masser af vigør i byen, hvor containere fra Arina blev prammet ind og kørt op i byen af Benjamin og Sakæus - og hurtigt tømt af ivrige KNI arbejdere i gaffeltrucks og palleløftere. Folk flokkedes om KNI butikken for at se, hvad nyt den næste container måtte bringe. Det var årets første forsyningsskib, der tilmed var forsinket pga. maskinproblemer i Tasiilaq, så man kan sagtens forstå ivrigheden og årsagen til de ellers tomme hylder i bytikken. Jeg fik købt lidt lammekotelletter m.v. til aftensmaden.

Fredag var afsat til opmålinger af kirken, nu havde vi jo fået gaflet totalstationen. Så vi fik etableret nogle fikspunkter rundt om og gik i gang med totalstationen. I byen er der en blind dreng omkring de 10 år, der glad render rundt med de andre - og tilmed cykler rundt på en BMX. Han kender byen og får hjælp af sine kammerater og alle andre. Men gudhjælpemig om ikke han var ved at køre ind i vores udstyr, men vi havde også været så uforsigtige at stille op midt på grusvejen bag om kirken... og havde glemt alt om at holde øje med ham og få ham den rette vej rundt. Men vi fik reddet ham og udstyret i sidste sekund.. Ellers gik opmålingen fint og efter frokost gik vi igang nede i kirkens krybekælder. Den levede op til betegnelsen for det var noget værre kravleri med en frihøjde på ½-1 m og meget mørkt. Vi havde lånt en lampe og et målebånd og kravlede rundt mellem sten, skærver og brædder og var til sidst helt mørbankede... Aftensmaden var velfortjent.

Lørdag gik vi rundt og målte op i byen og det gik fint. Vi besøgte den lokale attraktion for de indviede: en slædehundegård med hundehus til hver hund, inkl. zinkspand til vand! Helt utroligt, jeg troede kun, det var noget Kamomilla kunne finde på.. Henrik havde aldrig set noget lignende, og han har været de fleste steder i Grønland og boet i mange år i Ilulissat. Luksushunde! Vi var også ud af en ny grusvej på vej mod vandsøen - man kommer hurtigt uden for den lille by og spejder lidt efter moskus, ræve, isbjørn og andre vilddyr... Det gik slag i slag indtil kl. 16, hvor den stod på afslapning.

Søndag stod vi i et vadested. Vi var ved at være færdig i bye og skulle gerne videre tilbage til Constable Pynt og måle fikspunkter for lufthavnsvæsenet, men rutehelikopteren var afgået om lørdagen og den næste først om onsdagen. Vi ville ikke chartre en båd og skulle sejle mellem isflagerne og en helikoptercharter koster 384 kr - pr. minut! Men jeg havde brugt lidt tid fredag på at ringe til Kamomilla og få hende til at spørge skipper ude på Arina om vi kunne komme med rundt om pynten til lufthavnen. Kamomilla har lavet løn for skibet og kender besætningen. Det kunne vi godt, men det var lidt usikkert hvornår.

Fortsættes...