Karl i Østgrønland (del 4)

Søndag aften klokken 18 stod vi nede ved kajen og ventede og efter en god halv time kom en båd ud og hentede os med kasser og det hele. Ude ved Arina skulle vi op ad lejderen, uha uha, men det gik. Tingene lod vi blive i båden, der senere blev hejst op i skibet. Ellers stod vi ud fra Tasiilaq med et tuuut i hornet, vi stod oppe på kommandobroen og fulgte med. Lidt ude af bugten blev den medbragte helikopter sendt op og kigge efter isforholdene. Det var spændende at følge med i afgangen og landingen og forberedelserne hertil. Isforholdene var nogenlunde men farten sat ned, så vi ankrede op foran Constable Pynt ved 22-23 tiden. Vi havde nydt turen, men også nået en skraber på en sofa nedenunder. Vi blev fornemt modtaget af lufthavnslederen og en kollega i en sej gummibåd med monstermotorer - lufthavnens redningsbåd til evt. flyhavarier. Vi selv blev sænket ned med en redningsbåd og fragtet ind til land medbringende vores personlige grej. Ellers blev vi kørt ind til lufthavnen og indkvarteret på Hotel Hilton (meget ulig forbilledet), fik lidt suppe og sundet os lidt, inden vi krøb til køjs.

Mandagen gik med at vente på vores udstyr ude fra Arina, rekognoscere terrænnet efter egnede steder og pakke ud. Tirsdag gik vi igang med at måle og etablere fikspunkter rundt omkring i det vanskellige, løse terræn. Det hele er nærmest grus, halvsump eller flydejord med kun få holdepunkter - ikke lige stedet for stabile fikspunkter. Men det lykkedes: et nedbanket rør ved et baneendelys, et tømmerfundament, en stor kampesten og en studs til fuel-ledningen.. Dvs. de forhåndenværende søms princip. Onsdagen gik med langtidsmålinger og afslapningen. Vejret var generelt godt og vi havde tid til at følge med fly- og helikopterafgange. Desværre var der også mange myg, men også mange geologer fra GEUS og internationalt, der skulle rundt og undersøge geologien. Constable Pynt landingsbane er etableret i 1980'erne som støtter for olieefterforskningen i Jameson Land og der er stadig olieinteresser i området, og mod nord er der seriøse overvejelser igang om oprettelse af en molybdænmine Malmbjerget nær landingspladsen Mestersvig. Her har Asiaq også lavet forundersøgelser. Ellers pakkede vi og ventede på flyet. Der blev lidt stress på tilsidst, da vi fik at vide, vi skulle have checket ind et par timer før - vi havde dog fået det modsatte at vide, men det gik dog med hiv og sving alligevel...

Så var der afgang til Island og vi fik en flot start over Constable Pynt og fjordene, det er et fantastisk flot område nede ved Kap Brewster med mange istunger og isbjerge. Det var også en flot tur ind over Island, hvor vi kunne skimte Snôfjällsjökull og vulkanen, hvor Jules Verne starter Rejsen til Jordens Indre. Vi landede fint i Reykjavik, hvor der havde været hedebølge og tog en taxa ud til Keflavik hotel og indkvarterede os i de for os luksuriøse omgivelser. I det såkaldte Hotel Hilton var der non-water kloset, der stank ad h til.. Og brusekabinen havde åben dør til fællesbadeværelset... Så det var dejligt at kunne tage et godt bad, ligge på en kvalificeret seng og se satellit-TV + snakke i mobil med Kamomilla. Der var ikke mobilforbindelse i lufthavnsområdet. Morgenen efter fik vi et solidt morgenmåltid og tog mod Keflavik lufthavn, hvor vi i taxfree fik tømt North 66 butikken for fleece til Henrik og frue samt jeg selv, Kamomilla og Lillen. Den fik to flotte fleecetrøjer. Der blev også indkøbt rationen af cigaretter, sprit og jubb-lakrids... Jeg glemte dog et par gode flasker rødvin. Flyveturen gik fint og vi fik en flot indflyvning gennem Godthåbsfjorden og ind over Nuuk. Derfra kørte vi ind til Asiaq og pakkede ud, og det var dejligt derefter at komme hjem til Kamomilla og den sparkende mave...